Opsætning af hegn, skure og afskærmning

Et hegn står eller falder med stolperne. Resten er beklædning. Derfor bruger vi mest tid på det, man ikke kan se, når vi laver opsætning af hegn.

Først finder vi skellet og aftaler linjen med dig. Så sætter vi snor og regner feltbredden ud, så afstanden mellem stolperne går op og det sidste felt ikke ender som en smal rest. Stolperne funderes efter jordbunden. I fast lerjord støber vi typisk i beton med afvanding i bunden af hullet, så vandet ikke står omkring stolpefoden. Er der brolægning eller fliser i forvejen, bruger vi stolpesko og sætter ned i den eksisterende belægning.

Dybden afhænger af hegnets højde. Jo højere hegn, desto større vindlast, og et højt hegn på for korte stolper begynder at hælde efter den første vinterstorm. Terrænet spiller også ind. Falder haven, skal hegnet enten trappe i faste spring eller følge faldet i en jævn linje, og det skal besluttes inden den første stolpe sættes. Vi laver ofte hegnet i samme omgang som en ny træterrasse, fordi de to ting hænger sammen i niveau og i materialevalg.

Et redskabsskur bygges tit som en fritstående kasse i et hjørne af haven. Vi bygger det hellere op ad huset, hvor det kan låne en væg og komme til at se ud som en del af bygningen frem for som en tilføjelse.

Vi har lavet et lamelskur op ad et hus med lukkede gavle og en lodret lamelfront. Gavlene er tætte, så indholdet står tørt, mens fronten er lameller med mellemrum, der giver luft og får skuret til at fremstå som en flade frem for som et skab. Lodrette lameller leder desuden vandet nedad i stedet for at samle det oven på hvert bræt, og det forlænger levetiden mærkbart.

Konstruktionen står på et fundament der er hævet fra terræn, så stolpeender og bundrem ikke suger vand op. Taget får fald og afvanding, også når skuret er lavt og ligger op ad en mur. Skal facaden alligevel have ny beklædning, tager vi det med i samme renovering, så snitfladerne mellem hus og skur bliver rene.

En affaldsskjuler er tit den detalje der gør en forhave færdig. Vi har bygget en i lameltræ i en varm brun lasur med en massiv topplade, hvor låget kan løftes og fronten åbnes, så beholderne kan trilles ud uden at skulle løftes over en kant. Lamellerne sidder med mellemrum, så der er udluftning, og lasuren er valgt, så farven kan friskes op igen om nogle år.

Samme tanke går igen i en indbygget loungebænk med integreret plantekasse og læskærm, hvor siddeflade, kasse og skærm er bygget som ét møbel i stedet for som tre løse ting stillet ved siden af hinanden.

En overdækning kan løse det sidste hjørne. Vi har bygget en overdækning i træ med polycarbonat-tagplader og tagrende til cykler, altså i beskeden skala og ikke et bygningsværk der fylder den halve have. Polycarbonat lukker dagslys igennem, så arealet nedenunder ikke bliver mørkt, og tagrenden fører vandet væk fra husmuren. Vi laver den slags både i private haver og for erhverv, hvor affaldsområder og cykelparkering skal skjules.